TRANSFER TALK: BRENTFORD TÆT PÅ DANSK LANDSHOLDSSPILLER PLUS DET LØSE

Transfervinduet nærmer sig, og det kalder da på en omgang Transfer Talk. Det bliver ikke den længste af slagsen, men lidt har også ret. Siges det. Så velkommen til forårets første ladning Transfer (small) Talk.

Af Søren Sorgenfri

 

Den danske landsholdsspiller Henrik Dalsgaard ser ud til at forlade danskerklubben Zulte. For at skifte til en anden danskerklub. I et andet land. Suspense…trommehvirvel..

Ifølge mine belgiske pressekilder så rykker back/wingbacken til London og gør Lasse Vibe og Andreas Bjelland selskab i Brentford, hvor også Rasmus Ankersen som bekendt slår sine folder.

Der skal stadig mangle et par detaljer, før brikkerne falder på plads, men det ligner den sker. Og The Championship giver da på mange måder mening for den offensivt indstillede og fysisk stærke back.

Lucas Lerager ser ud til at gøre Dalsgaard følgeskab ud af Zulte-Waregem, men sydpå til Frankrig. Selv samme velinformerede belgiske kilder, forklarer både Nice og Bordeaux stadig er inde i billedet for den arbejdsomme tidligere Viborg-spiller, men den franske duo står ikke alene. Tysk og italiensk interesse rører på sig for Lerager, men der har jeg ikke klubnavne endnu.

 

FC København

FC København står til at miste en håndfuld af truppens bærende elementer.

Matthias Zanka Jørgensen er et varmt emne i Tyskland, hvor Werder Bremen (akkurat som vi skrev var tilfældet i januar) stadig holder et vågent øje med ham, men også Schalke 04 har ham på blokken.

Erik Johansson har forlænget med FC København, og det står næppe på to do listen, at han skal sælges, men lad os nu se. De snart detroniserede engelske mestre Leicester er store fans af svenskeren med de store lederegenskaber.

Der har desuden været danske henvendelser på den tidligere AaB-angriber Lukas Spalvis, men her forlyder det, at den uheldige bomber igen skal prøves på lejemål i Belenenses.

 

Brøndby IF

Har desuden forsøgt at blive klog på Brøndbys Lebogang Phiris fremtid, men det lyder faktisk som om, han ikke rigtigt har noget reelt alternativ på hånden. Så de blågule bør ikke opgive håbet om at holde på sydafrikaneren, men det er virkelig hørt på vandrørene og ikke hestens egen mund. Så at sige.

Thats all folks. Men mon ikke der kommer mere juicy sladder i løbet af foråret.

Du synes måske også om Mere fra denne skribent

4 kommentarer

  1. Noch keine Einigung mit Nouri, Caldirola wird umworben

    […] die Defensive könnte Innenverteidiger Zanka vom FC Kopenhagen sein. Laut dem dänischen Portal NordicBet könnte der 27-jährige Nationalspieler bei Werder auf Luca Caldirola folgen, der wohl von […]

  2. Transfer talk: Lidt sladder til automatkaffen

    […] Jeg har tidligere skrevet om Henrik Dalsgaard og forhandlinger mellem Brentford og Zulte-Waregem. De er nu afklaret og backen klar til The Championship. Det bliver formentlig officielt i løbet af denne uge. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.